Frygere

Frygerne var et indoeuropæisk folk i oldtiden i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, som kom fra det sydlige Balkan. Ifølge den græske historiker Herodot var de først kendt som brygere (eller brigere, græsk βρύγοι eller βρίγες). Navnet udviklede sig til frygere efter deres endelige udvandring til Anatolien (Lilleasien) via Hellespont (Dardanellerne).

Fra en begyndelse som stammefolk i landsbyer opstod staten Frygien (græsk: Φρυγία, latin: Phrygia) i 700-tallet f.Kr. med hovedstad i Gordion, omkring 75 km sydvest for Ankara i Tyrkiet. I denne periode udvidede frygerne deres rige øst over og ind i kongedømmet Urartu, efterkommerne af hurrittere, en tidligere rival til hettitterne. Derefter blev det frygiske kongedømme omkring 690 f.Kr. invaderet af kimmeriere, et indoeuropæisk rytterfolk som ifølge Herodot kom fra området nord for Kaukasus, som hærgede og ødelagde Gordion. Derefter blev landet kortvarigt erobret af nabolandet Lydien, før det blev overtaget af det persiske rige ved Kyros den Store og Aleksander den Stores rige og hans hellenistiske efterfølgere. Det blev til sidst overtaget af Attalide-dynastiet i Pergamon før det endeligt blev en del af Romerriget. Den sidste dokumenterede omtale af sproget frygisk var i 400-tallet e.Kr., og det var antagelig gået helt ud af brug før 600-tallet e.Kr.^[1]

1. ^ Swain, Simon; Adams, J. Maxwell; Janse, Mark (2002): Bilingualism in ancient society: language contact and the written word. Oxford [Oxfordshire]: Oxford University Press. ISBN 0-19-924506-1. s. 246–266